Varighed 3 år
Den Globale Sproglinje
Den Globale Sproglinje er for dig, der elsker sprog. Med enten spansk, fransk (fortsætter) eller tysk (fortsætter) samt engelsk på A-niveau arbejder du med interkulturel kommunikation og aktuelle emner i Europa, USA og Latinamerika. Latin giver dig et solidt historisk og sprogligt fundament og skærper din forståelse for det moderne sprogunivers
Studieretningsfag
Studieretningens opbygning
Din studieretning bygges gradvist op gennem de tre år. Undervejs får studieretningsfagene mere fylde, samtidig med at du også har en række obligatoriske fag, som er fælles for alle studieretninger på gymnasiet.
Grundforløb + 1.g
En bred sproglig start
I grundforløbet og 1.g er engelsk A og dit A-sprog centrale studieretningsfag. Du vælger mellem spansk A som begyndersprog og fransk A eller tysk A som fortsættersprog. Samtidig har du de obligatoriske fag dansk, historie, matematik, fysik, biologi, samfundsfag, idræt og et kunstnerisk fag. I grundforløbet møder du desuden naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og latin, som giver dig et bredt fagligt fundament
2.g
Mere fokus på sprog og kultur
I 2.g fortsætter du med engelsk og dit A-sprog, og latin C kommer til som studieretningsfag. Du bygger samtidig videre på dansk, historie, matematik og idræt og får religion. Du vælger desuden mellem samfundsfag B og latin B og får mulighed for at præge din faglige profil med et valgfag
3.g
Fordybelse og afslutning
I 3.g fordyber du dig yderligere i dit A-sprog og engelsk og fortsætter med dansk, historie og idræt. Du får desuden oldtidskundskab. Samtidig vælger du fag på mindst B- og C-niveau, så du kan sætte dit eget præg på det sidste gymnasieår og din samlede faglige profil
DEN GLOBALE SPROGLINJE
Vil du opleve verden i og uden for Europas grænser? Vil du arbejde med både sproglig fordybelse og globale problemstillinger? Drømmer du om at kunne kommunikere med mennesker fra mange dele af verden og forstå deres kultur, historie og samfund? Så er Den Globale Sproglinje noget for dig
Du får styrket dine sproglige evner gennem intensivt og kreativt arbejde med både skriftlig og mundtlig kommunikation på engelsk og spansk/tysk/fransk. Vi arbejder med film, musik, kunst, artikler og litteratur, der bringer sproget og kulturen til live
Du deltager i en studierejse i 2.g, derudover tager vi på et ekstra sprogophold i 2.g/3.g, hvor du oplever samfund, sprog og kultur på nærmeste hold. Her får du mulighed for at afprøve dine sprogfærdigheder i praksis, fx i Madrid, Paris eller Berlin
Oftest stillede
spørgsmål
✔ vil styrke dine sproglige kompetencer og kulturelle forståelse
✔ vil forstå vestens sproglige og kulturelle rødder
✔ gerne vil arbejde tværfagligt og virkelighedsnært
✔ er interesseret i verden: Europa, Latinamerika og Nordamerika
✔ ønsker en internationalt orienteret ungdomsuddannelse
“Jeg elsker at rejse, og jeg vil godt have mulighed for at kommunikere med dem, der ikke nødvendigvis taler engelsk. Jeg vil gerne kunne arbejde i udlandet og kunne forstå, hvordan det fungerer i andre lande. Man lærer rigtig meget om kultur og sprog i praksis.“ (Aviaja, tidligere Nørre G-elev)
Fordi du har tre fremmedsprog, er du ikke bundet af at skulle hæve et naturvidenskabeligt fag til B-niveau i denne studieretning, og kan derfor frit vælge blandt skolens store udbud af valgfag.
Læs mere om vores valgfag her
Kontakt Nørre Gymnasiums administration, så kan de fortælle dig om mulighederne for skolebesøg og informationsaftener
Stx giver adgang til en meget bred række af de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Du får adgang til uddannelser, der er knyttet til de specifikke studieretningsfag du vælger, men også mange almene uddannelser. Nogle uddannelser kræver, at du har særlige fag på et bestemt niveau. Du kan undersøge, hvilke videregående uddannelser de enkelte studieretningsudbud med mulige valgfag giver direkte adgang til ved at bruge Adgangskortet på ug.dk
Optag & Profil er stedet, hvor din rejse på Nørre Gymnasium begynder. Her kan du udforske vores uddannelser, blive klogere på optagelsesprocessen og finde ud af, hvad der gør vores skole unik.
Agnes, tidligere Nørre G-elev
“Jo flere sprog man lærer, jo flere man bruger, jo flere man stifter bekendtskab med, des nemmere bliver det også at forstå andre sprog, som man ikke har lært endnu”
Kontakt
Har du spørgsmål? Vi er her for at hjælpe. Kontakt os, så guider vi dig gennem dine muligheder og ansøgningsprocessen.