Varighed 3 år
Musik
Matematik
Studieretningen er for dig, der brænder for musik og tal og vil opleve glæden ved at arbejde skabende og undersøgende på tværs af fag. Vi undersøger samspillet mellem toner, mønstre, modeller og struktur og bruger både praksis og teori som drivkraft. Vi skaber faglige forbindelser gennem sammenspil, koncerter og eksperimenter med matematiske modeller. Du bliver en del af et profilgymnasium, hvor det musikalske fællesskab er nøglen, og hvor dine idéer kan folde sig ud på et solidt fagligt grundlag.
Studieretningsfag
Studieretningens opbygning
Din studieretning bygges gradvist op gennem de tre år. Undervejs får studieretningsfagene mere fylde, samtidig med at du også har en række obligatoriske fag, som er fælles for alle studieretninger på gymnasiet.
Grundforløb + 1.g
Musik, mønstre og matematik
I grundforløbet og 1.g arbejder du med studieretningsfagene musik A og matematik A. Samtidig har du de obligatoriske fag dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, samfundsfag, fysik, biologi, idræt og et kunstnerisk fag. I grundforløbet møder du desuden naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og latin, som giver dig et bredt fagligt fundament
2.g
Fra kreativitet til struktur
I 2.g fortsætter du med musik og matematik og går mere i dybden med både musikalske udtryk og matematiske sammenhænge. Samtidig bygger du videre på dansk, historie, engelsk, 2. fremmedsprog og idræt. Du får desuden religion samt kemi eller naturgeografi og vælger et valgfag på C niveau
3.g
Skab, analysér og sæt dit eget præg
I 3.g afslutter du studieretningsfagene musik A og matematik A og fortsætter samtidig med dansk, historie og idræt. Du får desuden oldtidskundskab. Derudover vælger du et naturvidenskabeligt fag på B niveau og mindst ét valgfag på C niveau, så du kan forme din egen faglige profil i det sidste gymnasieår
Musik Matematik
I matematik finder vi sammenhænge, mønstre og strukturer i formler og grafer. Vi eksperimenter og opstiller hypoteser, som vi forsøger at be- eller afkræfte. Vi går fra det konkrete til det mere og mere abstrakte. Vi generaliserer. Vi kan anvende matematik og opstille modeller af verden omkring os og det gør os i stand til at løse praktiske problemstillinger.
Musik er et af de fag i gymnasiet hvor både praksis og teori står i centrum. Der kræves ikke særlige forudsætninger, men du skal være klar til at bruge tid på at øve. I praktisk musik øver vi sang og stemmedannelse, og vi prøver kræfter med forskellige instrumenter i sammenspil i vores seks øvelokaler.
Vi optræder i større og mindre sammenhænge, fx til skolens koncerter og musikcafeer, og Nørre G tilbyder også omfattende fritidsaktiviteter i musik (kor, showband, musikteaterprojekter).
Oftest stillede
spørgsmål
Studieretningen er for dig, som brænder for musik og matematik. Vi udforsker både musikkens og matematikkens kreativitet
Vælger du spansk i denne studieretning, skal du være opmærksom på, at du får et ekstra fag på A-niveau samt, at det optager en valgblok.
Læs mere om vores valgfag her
Kontakt Nørre Gymnasiums administration, så kan de fortælle dig om mulighederne for skolebesøg og informationsaftener
Stx giver adgang til en meget bred række af de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Du får adgang til uddannelser, der er knyttet til de specifikke studieretningsfag du vælger, men også mange almene uddannelser. Nogle uddannelser kræver, at du har særlige fag på et bestemt niveau. Du kan undersøge, hvilke videregående uddannelser de enkelte studieretningsudbud med mulige valgfag giver direkte adgang til ved at bruge Adgangskortet på ug.dk
Optag & Profil er stedet, hvor din rejse på Nørre Gymnasium begynder. Her kan du udforske vores uddannelser, blive klogere på optagelsesprocessen og finde ud af, hvad der gør vores skole unik.
Emil, tidligere Nørre G-elev
“Jeg valgte Nørre G fordi, at det virkede som det rigtige sted for mig. Nørre G er et sted, hvor mangfoldigheden og alsidigheden er stor. Det sociale liv er fedt, man bliver accepteret som den man er. Læringsmiljøet er virkelig godt og bliver styrket af altid engagerede lærere som lytter til eleverne”
Kontakt
Har du spørgsmål? Vi er her for at hjælpe. Kontakt os, så guider vi dig gennem dine muligheder og ansøgningsprocessen.